PSYKOTERAPI

PSYKOTERAPI
FOR VOKSNE OG UNGE

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

PSYKOTERAPI - AT SÆTTE SPOT PÅ OG FINDE OVERBLIK

Det handler om at komme ind til det bedste i livet i forhold til dig selv og de mennesker, du er sammen med. Det handler om relationer og hvordan du forholder dig til kæresten, ægtefællen, kollegaen, familien, venner og dig selv.

NÅR RELATIONER ÆNDRER SIG - HVAD SÅ!


Indsigt skaber klarhed, giver dig indflydelse på situationen og du får mulighed for at tage et valg, som giver mening, når relationer ændrer sig.

Frustration, vrede, sorg, jalousi, forladthed er bare en del af de følelser, som kan komme op. De er grundlæggende følelser i os alle, som kan udløse en tilstand af negativitet og måske en følelse af isolation.

Det kan være svært men også en lettelse at forstå, måden du reagerer på både i forhold til dig selv og til andre mennesker. Vi reagerer forskelligt i situationer med konflikter og eventuelt sammenstød, eller det, at vi måske stikker af inden. Det giver mening at kunne se klart og få overblik til at handle relevant i en situation, som betyder noget for en.

Det handler også om at give dig selv lov til at rette opmærksomhed på det, som måske bliver gemt væk, men som bliver ved med at dukke op, skubbe på og fylde for meget.

Det kan være svært selv at finde ind til der, hvor udfordringen ligger. At få sat ord på og blive mødt i øjenhøjde på neutral grund, kan være det, som gør det muligt at tage styring og få det bedste ud af livet.

NÅR MAN FÅR NOK


 

Når du får nok, så brug det som motivation og træd ud. Tag fat i det, som er vanskeligt at håndtere, som fylder alt for meget, og som dræner og trækker i den forkerte retning.

At være nysgerrig og få sat ord på, giver plads til forandring.

Bøger til inspiration

“Selv og sammen”, Tor Wenneberg

“Mindsight”, Daniel Siegel

“Medfølelse og mindfulness”, Paul Gilbert

 

 UDDANNET FRA PSYKOTERAPEUTISK INSTITUT

Uddannet fra Psykoterapeutisk Institut, PI. Psykoterapeutuddannelsen er autoriseret og godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

Terapeutisk tager jeg udgangspunkt i et humanistisk/oplevelsesorienteret livssyn ud fra eksistentiel metode og emotionsfokuseret terapi (EFT) samt neuroaffektiv model.

Du er velkommen til at kontakte mig for uddybende information samt læse omkring uddannelsen via linket nedenfor.

 

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening | Psykoterapeutisk Institut

BESTIL EN TID

Adressen er, Amagertorv 14B, 3. i indre København - tæt på offentlig transport og med parkeringshus 3 minutters gang derfra.